Gad vide om mine store piger mener jeg stadig er
swag, når jeg tager denne dragt på. Eller om de synes jeg er pinlig. Jeg er selv ikke helt sikker på om den skal bæres udenfor huset. Men hvad jeg tager på indenfor mit egen hjem, det bestemmer jeg selv. Og den bliver i hvertilfælde god som hyggedragt. Der er nok ikke så meget sex-appeal i den. Men hvad jeg tager på (eller ikke tager på) indenunder den bestemmer jeg jo også selv :-)
Men endnu en unikke 'Onepiece' har været igennem mine hænder. Og endnu 15 timer er der brugt til at sy den inkl klippetid. Også denne udgave har fået lynlås helt op i hætten. Og i hætten denne gang har jeg bare lavet dobbelt foer. Dragten er
syet efter et
Stof2000
mønster, og den var faktisk temmelig nem at sy. Og endnu engang har jeg været i Ikast for at købe isoli, nemlig
her. Jeg har denne gang ikke lavet de store ændringer. Ikke andet end at jeg har sat lynlås i síden. Jeg er 168 cm høj, så jeg har efter en str. s.
Jeg har også syet hvide stikninger rundt omkring. Blandt andet rundt om
lynlåsene og der hvor ærmer er syet på for/bagstykke, og rundt i halskanten. Jeg
har sat stribet rib i ærmerne. Og bred elastik i benene.
Jeg har også sat stjerner strygemærker på denne, for jeg elsker stjerner. Og jeg har fået lavet samme smarte navnebånd til lynlåsene, som
ÆldsteDatter og
MindsteDatter også har på deres.
Jeg glæder mig til der kommer nogle hjem i huset, så de kan tage et billede af mig i den, og så skal I selvfølgelig nok få den at se igen.